fantastiske Japan!

www.ebay.com er fantastisk! En super hjemmeside, hvor man kan købe alting! Personligt har jeg købt Manga og Animé ting, som er svært at få fat på i Danmark.

www.onemanga.com er den side jeg har brugt flest timer på! Man læser manga online, og der findes flere hundrede af slagsen. Derudover kan nævnes www.zomganime.com hvor man kan se animé afsnit.

www.youtube.com er god, hvis du ved hvordan du skal bruge den. Leder du efter musikvideoer, eller dokumentarer? Personlige videoer, eller fan materiale? Hvis i er nysgerrige så søg på “charlieissocoollike.” Han er en af de mest kendte videobloggere overhovedet, (han er kun 18), og desuden er han virkelig lækker. Velbekomme!

Jeg vil godt undskylde for alle mine indlæg. Og alle de fremtidige der kommer.

Nogle gange tænker man ikke helt over hvad man skriver. Ellers skriver man for meget i sin egen mening, og virker underlig. Jeg skriver desværre tit om aftenen, hvilket gør, at der kommer flere stavefejl end normalt. Kender i ikke det? Man kommer hjem, og skal bare have noget ud af kroppen. Det gør i sikkert alle sammen, men så er det jo forskelligt hvordan man får det ud; om man fortæller det til kæreste, venner eller forældre? eller dagbog eller blog? Jeg bruger tit sidstnævnte, og undskyld for det.

-Jeg håber i kan acceptere min tilstedeværelse.

Så blev det halloween igen. For alle mennesker er det en dejlig tid med hygge og slik, da Danmark ikke har noget imod de amerikanske traditioner.
For mig, er halloween mindernes tid. Det føles som årtusinder, men egentlig var det kun et par år siden. Min faste gruppe af veninder havde en tradition med at holde halloween hvert år. Det var noget specielt, det symboliserede vores styrke og sammenhold, at det var noget VI havde sammen. Desuden var der lidt indbyrdes konkurence i hvem der lavede den bedste fest.
Der er sket så meget siden den tid. Idag snakker jeg kun med den ene af veninderne, og jeg har lært at stå alene. Min faste veninde grundlag smuldrede.. Det tog mig lang tid at komme mig over det, men idag føler jeg mig okay. Havde jeg ikke oplevet det, som jeg nu har oplevet, var jeg heller ikke den jeg er idag, og var ikke rustet til det som jeg godt kan klare nu.

Har man brækket benet, tænker man ikke over riften på kinden.
-Ex.

Trykhed!

Shu-Bi-Dua, rød saftevand og leverpostej med rødbede,

Olsenbanden, og bakken.

Men også min Thailandske tante, min afrikanske mulat halvlillebror, min bedste venner som er halv hollænder, og halv pakistaner halv russer.

Sådan er udvilkingen (heldigvis)!

Krakket i wallstreet påvirker os alle, og når man tænker over det, påvirker alle lande hinanden, ligesom folks måde at være på påvirker hinanden. Hvis folk ikke var bange for det de ikke kendte, ville der ikke være bandekrig på Nørrebro! Så mange problemer ville være løst! Og hvis folk ikke var så egocentrede, kunne man sørge for at ingen ville være under fattighedsgrænsen.

Ej, nu bliver jeg helt eftertænksom.

Deprimerende at tænke på.

Jeg og min veninde der har kendt hinanden altid, besluttede at tage til kulturnat sammen. Vi er begge 16 år, og friske på lidt af hvert.

Min ynglingsresturant nær nørreport st var stuvet til bristepunktet, og jeg og min veninde måtte skuffede forlade de skønne dufte igen. Heldigvis fandt vi hurtigt et andet sted med et ledigt bord. Men også kun et. Der var trængsel om tag-selv bordet, og lydniveauet var højt. Hurtigt fik vi spist, og sukkede et lettelsens suk da vi igen var ude i stilheden og den friske luft. En højtaler på vindueskarmen lokkede os til at besøge universitetsradioens hovedkvarter. Dog havde vi ikke så meget tid, så vi smuttede hurtigt igen. Synd, for der var virkelig god stemning og søde mennesker.

Jeg er lidt af en japanentusiast, så jeg fik min veninde overtalt til at besøge japan udstillingen på industrimuseet. En hyggelig oplevelse. Lige tilpas med mennesker, selve området omkring Japan syntes jeg ikke var så stort, men tilgengæld masser af forskellige gamle og moderne møbler osv.

Derefter gik vi sådan lidt rundt på må og få, endte på det biovidenskabelige fakultet. Det lyder nok som et lidt specielt sted, og det var det også, men alligevel sjovt at se sig selv som gammel via. nyeste computerteknik. Jeg lignede en blanding af min mormor og farmor utrolig meget! (dobbelthagen fulgte med!) Vi tog også forbi statens museum for kunst, men havde ikke tid nok, så gad ikke ofre 15 kr til garderoben. Lidt dårligt det koster penge når kulturnatten jo er gratis. I stedet tog vi over på et museum om solsystemet, og de forskellige menneske/abe arter før Homo Sapiens. Der var også diverse krystal sten, og endda en afdeling med dinosaurer. Vidste ikke engang stedet fandtes, men blev virkelig positivt overrasket.

Vi havde regnet med at tage hen ved christianshavn for at se christiansborgs ruiner, men det var der åbenbart mange der havde planlagt, så det opgav vi hurtigt. Men lige vedsiden af der, stod fredsvagten som har stået der i 7 år søndag den 19 oktober. En opfordring er at tage derover den dag fra kl 13-16. læs mere på www.fredsvagt.dk

busserne var jo gratis, tog vi sådan lidt rundt, for at se hvad der var af spændende ting. Vi gik lidt op og ned af strøget, og hyggede. Vi endte aftenen med en pandekage med is, fra en af de der “pølsevogn” lignende vogne, der stod ved købmagergade. Dejlig aften og nat.

Glæder mig allerede til næste år.

Kare first love er en mangaserie, som også er blevet udgivet på dansk. Den er en Shoju manga, hvilket vil sige at den primært er for piger, og omhandler teenageproblemer og kærlighed.

De 10 bind omhandler karin karino en 16 årig pige, og hendes liv. Drengen Kyria som hun har noget kørende med, hendes veninde, som måske ikke er så god en veninde alligevel. Billederne er så detaljerede og flot tegnet, at det gør halvdelen af oplevelsen. Det er en skøn historie, som alle teenagepiger kan identificere sig med, og alle teenagedrenge kan lære noget af.

Bogen er lavet af Kaho Miyasaka, og fås i dansk. Vil man læse den gratis kan man med lidt snilde finde frem til den på engelsk på nettet.

Kan bestemt anbefales!

fem ud af 6 stjerner.

*****

Det var en kold decembernat, da Frederiks forældres største ønske gik i opfyldelse. Frederik kom til verden. Han var varm og slimet, og hans små hænder var i en klar lilla farve. Forsigtigt blev han placeret på sin moders mave, som intenst studerede ham. Sådan lå de et stykke tid. Han, med de store lyseblå øjne kiggende nysgerrigt, og hende ivrigt iagttagende. Stolt stod faderen ved siden af og filmede, dog bange for at afbryde den næsten cerimonele stemning der var kommet over fødestuen.

Årene var gået hurtigt. Frederik var blevet meget ældre, men havde stadig de klareste blå øjne. De boede lidt udenfor byen i et lille parcelhus med hund, kat, og fjernsyn på børneværelset. Stadig var alt idyllisk.

Ahmed stod ved siden af sin mor, Amina, og så på deres nye hus. Han kikkede på sin mor, der var nervøs. På vejen holdte flyttevognen, og tre flyttemænd var travlt optaget af deres arbejde. Alligevel var der noget ved hendes ansigtsudtryk der ikke stemte. En lille rynke omkring mundvigen, der signalerede ubehag og mistanke. “Hvad er der galt mor?” spurgte han stille. “Ingenting Ahmed, jeg har bare en dårlig fornemmelse om det her sted.”

Ahmed så på hans nye hjem. Det var meget større end hans tidligere hjem, som var en lejlighed i en slags ghetto.

Ahmed tænkte på lige da de var kommet til Danmark. Hans forældre havde opført sig ret underligt. Selv efter de havde fået opholdstilladelse, og var flyttet over i ghettoen var hans far og mor besynderlige. Hans mor gik sjældent udenfor en dør, (med undtagelse af indkøb og danskundervisningen hun var meget opsat på.) Desuden var hun endnu mere ekstrem med brug af sin burka, og bedte mere end normalen. Ahmeds far, som havde en lægeuddannelse, endte som taxachauffør. Han arbejdede til langt ud på natten, og sov det meste af dagen.

Ahmed håbede at det ville blive bedre nu.

Frederik kedede sig en lørdag formiddag. Solen skinnede varmt og kærligt, men en isnende nordvestenvind gjorde det for koldt at bade i svømmebassinet i haven. Derfor gik Frederik ned på legepladsen. Til hans store skuffelse var der ingen mennesker på legepladsen, og trist gav han sig til at bygge et sandslot. Der gik ikke lang tid før han stoppede, for at lede efter noget mere spændende at lave. Han så lidt rundt på legepladsen. Den engang så livlige maling var nu afskallet, så man kunne se træet indenunder, og let få spliner i fingrene. Der var en gynge, en sandkasse, en vippe, og en lille fodboldbane med to mål. Frederik besluttede sig for at hente sin fodbold derhjemme, så kunne han spille bold op af muren. Da Frederik kom tilbage var legepladsen ikke længere tom. Ahmed sad på den ene ende af vippen, og prøvede at vippe alene.

“Det nytter ikke noget, man skal være to.” Sagde Frederik, mens han kikkede ned i jorden. Ahmed så helt alvorlig ud. “jamen vil du så ikke være med? Sagde han og rejste sig op. Fodbolden gled ud af Frederiks greb, den trillede et par meter over mod gyngen. “Jo, okay det kan vi godt.”

Forsigtig satte Frederik sig på den anden ende af vippen. Ahmed vejede en anelse mere and Frederik, men det gav en meget god balance. Ingen af dem sagde noget i flere minutter, hvor stilheden kun blev afbrudt af en bil, der kørte forbi en gang i mellem. “Hvem er du? Hvor kommer du fra?” Spurgte Frederik og så på Ahmed med behersket nysgerrighed. “Jeg hedder Ahmed. Jeg kommer fra Albertslund.” Nu var det Ahmeds tur til at kikke ned i jorden. “Hva´ med dig da?” Frederik kikkede skeptisk på Ahmed, men tænkte ikke videre over det. “Tja, jeg bor lige herhenne på sidevejen. Mit navn er Frederik.”

Ahmed stog af vippen. “Skal vi ikke spille bold?” Frederik smilede. “Jo, det kan vi godt, men du skal altså vide, at jeg har gået til fodbold i to år, så det er måske lidt snyd.” Ahmed så på Frederik. “Ja, lad os nu bare spille.” sagde han frisk, og gik over til bolden. Ahmed spillede til Frederik, der skød tilbage. De gik ind på det asfalterede område, og begynde at spille. Frederik fik kamp til stregen, og klokken blev mange da de gik vært til sit.

Frederik gik eftertænktsomt hjem. Mørket var så småt begyndt at brede sig, og det eneste der lyste op nu var gadelygterne, og stuevinduerne fra de ens huse han gik forbi. Da Frederik trådte ind af døren blev han modtaget af sin mor. “HVOR har du været?” Hun satte armene i siderne, som hun altid gjorde når hun var sur og bekymret. “Jeg har bare spillet fodbold med en ny dreng. Han var altså rigtig sød!” Frederiks mor tøede lidt op. “Det er da godt at høre at du har fået en ny kammerat, men du bliver altså nød til at sige hvor du går hen.”

Ved aftensmaden tænkte Frederik over mødet med Ahmed. “Mor, kan man godt se mørk ud i huden, når man kommer fra Danmark?” Moderen så lidt mystisk på ham. “Tja. Det kommer lidt an på.. Hvad mener du?” Hun så forvirret ud. “Min nye ven hedder Ahmed.” Forklarede Frederik hurtigt. “Han siger at han kommer fra Albertslund?” Moderen sukkede. “Du har helt ret. Jeg tror heller ikke han kommer fra Danmark. Han er sikkert flyttet til Danmark fra et eller andet land.”

Ahmed kunne ikke sove den nat. Han tænkte over mødet med Frederik. Egentlig var han sød nok. I Albertslund havde han aldrig leget med de hvide børn. De var ikke som os, havde Ahmeds far altid sagt. Egentlig kunne Ahmed ikke se nogen forskel? Tanken jagede ham et stykke tid, så han besluttede at spørge sin mor. Med søvn i øjnene bankede han på til forældrenes soveværelse. Hans far var på arbejde. “Mor? Sover du?” “Nej, ikke længere. Er der noget galt?” Ahmed satte sig på sengekanten, og begyndte at forklare. “Hvad din far mener, er at vi har forskellige religioner, traditioner, og sådan noget. Du kan invitere ham over i morgen, hvis du har lyst?” Ahmed besluttede sig for at gøre netop det, og så gik han i seng igen med ro i sindet.

Næste morgen mødtes de igen på legepladsen. Frederik havde modvilligt fået lov til at tage af sted igen. Der var ikke gået mere end ti minutter før de tog hjem til Ahmed. Frederik vidste ikke om han ville få lov af sine forældre, men hvad de ikke vidste havde de ikke ondt af. Selv var han nysgerrig for at få bekræftet eller afbekræftet han og hans forædres fordomme.

“Du må undskylde flytterodet.” sagde Ahmed, og flyttede en papkasse væk fra døren. “Helt i orden.” sagde Frederik, og kikkede rundt mens han sparkede skoene af. Orange spranglede gardiner skærmede for solen, og en sær duft af mellemøsten herskede i huset. “Hvad er det der lugter af?” Spurgte han mens han studerede en statue i entreen. “Det er røgelse, og så er min mor ved at bage kager.” Frederik nikkede inforstået. Ahmed viste hurtigt Frederik rundt, til de gjorde stop i køkkenet. “Det her er min mor, Amina.” sagde Ahmed, og Frederik sagde høfligt hej. Kagerne var lige blevet taget ud af ovnen, og de tog alle tre en smagsprøve, selvom de var meget varme endnu. De smagte ikke som noget, han havde smagt før. Krydrede, men virkelig rigtig gode.

Frederik syntes der var rigtig hyggeligt hjemme hos Ahmed, og han blev der hele dagen. Et tidspunkt spurgte Frederik til hans hudfarve, og Ahmed viste et billedalbum frem. Der var billeder af hans far og mor, og ham selv som helt lille. Alle billederne var taget i Pakistan. “Så du kommer fra Pakistan? Du er pakistaner?” Ahmed så på Frederik. “Nej, jeg er da dansker!”

Frederik lærte en del den dag. Andre kulturer lærer os noget, og gør os klogere som mennesker, og de krige og den had der findes i verden er fordi man frygter det man ikke kender. En skam. Frederik kunne ikke lade være med at smile. Han havde noget at lære sin mor.

Telefonsamtaler.

Kommer du til at snakke med en japaner skal du altid starte med at sige

“Moshi Moshi” som er normalt som hilsen i telefon.

Skal du have fat på en person siger du:

“Onegai shimasu” som er noget lignende med “må jeg snakke med/ må jeg bede om”

Så fx. hvis du skal have fat i Camilla.

“Moshi Moshi, Camilla onegai shimasu”

Husk at alt der ender på u ikke udtales med u. Shimasu lyder som Shimas.

Når japaneren så har forstået og skal give dig personen, kan du meget passende sige tak:

“arigatou!”

Møder du en japaner der begynder at snakke til dig kan du altid spørge om han snakker engelsk.

Anata wa eigo o hanashi masuka= snakker du engelsk?

Anata/kimi= you

wa= Is/am/are

eigo= engelsk

hanashi= At snakke

masuka= viser det er et spørgsmål

Når du er færdig med at snakke med ham kan du altid overraske ham med at sige farvel på japansk:

sayounara!

En manga!

Japan er ved at blive et modefænomen! Jeg selv i den grad også med på interessen! Først var det tøjstilen der fangede mig. Lolita lyder som den der klamme sexdukke, men sådan er det slet ikke. Lolita stilen er meget med kjoler, og lidt “lillepige agtig.” Inden for stilen er der mange smågenrer. Der er gothic lolita. Bare navnet gothic giver de fleste tanker om mennesker med sort øjenmakeup helt ned til kinderne.. Men sådan er det ikke her. Gothic lolita er en meget elegant stil. Sorte kjoler, meget gammeldags stil. Der findes mange andre. Der findes også Kawaii (som betyder nuttet på japansk.) der går de unge japanere noglegange rundt med fastelavnskustymer! Derudover er der Decora/fruits som er overpyntet med halskæder, tasker, armbånd osv. meget lyserøde farver. Som en paralel til de danske autonome punkere findes der i Japan stilen Ganguro. Pigerne afbleger deres hår, tager mørk selvbruner i hovedet, og helt sølv makeup omkring øjnene og munden. Min ynglings stil er dog Cosplay! (ordet stammer af en sammentrækning af engelske Costume play.) I den stil efterligner japanere deres ynglingsrolle i film eller manga. Og straks er vi ovre ved mit næste emne! MANGA! En japansk tegneserieform! De er gratis at læse på nettet, (dog på engelsk.) De omhandler alt! Lige fra science fiction, til sex, til teenageliv, til seriemordere! Hvis i kender animé, (tegnefilm, ellers ens) så kender i vel også Pokemon, Naruto, og Yo-Gi-Oh!, der nogle gange kører på dr1. En stor opfordring til at give alt dette en chance. Verden står åben, også selvom det er på den anden side af kloden!